Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Kære KU: Tag bæredygtighed alvorligt, eller jeg smutter

Uholdbart — Hvis ikke KU tager de studerendes bekymringer alvorligt i sin nye strategi, ved jeg ikke om det stadig er et sted for mig.

Egentlig er jeg nok ved at være en garvet universitetsstuderende. Jeg har læst i tre år, gået til unifodbold og fredagsbarer og er blevet hængende, selv når studielivet har været træls. Nu er jeg en måned fra at aflevere mit bachelorprojekt og lade næste kapitel på Københavns Universitet begynde.

Det oplagte næste skridt ville selvfølgelig være at søge ind på en af KU’s kandidatuddannelser inden for mit felt, humaniora, til sommer. Nemt og bekvemt.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Skæbnen vil, at KU’s bestyrelse i disse uger lægger en strategi, der skal sætte universitetets retning de næste syv år. I 2030-strategien er klimakrisen blevet så godt som glemt. Det gør mig i tvivl om, hvor bestyrelsens prioriteter ligger, og i sidste ende om jeg har lyst til at fortsætte mine studier på KU. Det er nemlig ikke, fordi bæredygtighed har spillet en hovedrolle på universitetet, siden jeg startede i sommeren 2020. Men det vender jeg tilbage til.

Universitetet har før lagt tavler og talerstole til store nybrud i samfundet. For omtrent 150 år siden sparkede Georg Brandes eksempelvis det moderne gennembrud i gang med en forelæsning på Københavns Universitet. Han sagde så berømt, at litteraturen bør sætte problemer til debat, og det vil jeg lade mig inspirere lidt af.

Man kunne ændre citatet, så det lød: »Universitetet bør sætte problemer til debat«. Når de studerende beder om at få bæredygtighed centralt ind i strategien, er det, fordi alle samfundets store institutioner bør forholde sig til det. Inklusive universiteterne. Hvis KU vil forblive tidssvarende, bliver det nødt til at sætte vigtige emner til debat. Og hvad er egentlig et vigtigere emne end klodens forestående økologiske sammenbrud?

Som et forhastet slideshow

Det er der tilsyneladende tre ting, der er. I bestyrelsens strategiudspil fokuserer de på tre søjler af strategiske ambitioner. KU skal være »det bedste sted for de bedste ideer«, »et innovativt og løsningsorienteret universitet« og en »livslang læringspartner«.

Bæredygtighed bliver i stedet placeret som en af seks ”grundlæggende forudsætninger” for strategien. Det lyder fint, for selvfølgelig skal bæredygtighed tænkes ind overalt. Men som flere af mine medstuderende har påpeget, er disse seks forudsætninger dog nærmere områder, som ikke klarede bestyrelsens cut i forhold til at blive strategiske ambitioner.

Vigtige emner som trivsel, diversitet og bæredygtighed bliver nedprioriteret og kun lige vinget af til sidst i strategien, uden at der bliver gået synderligt i dybden med dem. Det minder mig om at lave et slideshow fem minutter før en fremlæggelse: Ja, jeg kan godt sige noget, men du skal ikke spørge ind til det.

LÆS OGSÅ: Trivsel og bæredygtighed er ved at ende som floskler i KU’s plan for 2030

Der er tilsyneladende ingen planer om at investere i bæredygtighed. Det er også svært at gennemskue, hvordan undervisere skal hjælpes til at inkludere bæredygtighed i undervisningen. Det fremgår heller ikke tydeligt, om bestyrelsen vil satse på 90’er-trætte ikke-løsninger som affaldssortering på campus eller mere ambitiøse bæredygtighedsperspektiver som eksempelvis gennemgribende forandringer af pensum.

At ordet »økosystem« indgår en enkelt gang i deres strategiudspil, nemlig i »innovationsøkosystem«, er en pinlig indikator for bestyrelsens prioriteringer.

Bæredygtighed burde være hovedfokus

Som studerende vil vi stå stærkere i arbejdet for et mere bæredygtigt samfund, hvis vi oftere og mere konsekvent bliver præsenteret for bæredygtighedsperspektiver. Det gælder også humanister som mig, for klima- og biodiversitetskrisen skal løses tværfagligt. Humaniora kan hjælpe os med at forstå, hvorfor det er så svært at slippe for olieindustriens indflydelse, hvilke følelser de økologiske kriser afføder, hvordan kultur kan hjælpe os til at skabe en bæredygtig verden. Og tusind andre ting.

Men i mine tre år på KU har jeg kun sjældent mødt bæredygtighed som et hovedfokus i undervisningen. På det humanistiske fakultet skal man strenge sig an for at finde kurser, der sætter de økologiske kriser i centrum. Når jeg endelig har fundet et klimakursus inden for mit fag, er det ikke mit indtryk, at det skyldes universitetets retning. Nærmere held med dygtige og passionerede forskere og undervisere.

Det fremgår heller ikke tydeligt, om bestyrelsen vil satse på 90’er-trætte ikke-løsninger

Lige nu risikerer vi derfor, at generation efter generation af studerende vil føle, at bæredygtighed ikke er deres bord, fordi bestyrelsens tilgang til spørgsmålet er usystematisk og tilbagelænet. Der er behov for en aktiv, samlet strategi med bæredygtighed som eksplicit ambition fra KU, hvis alle fakulteters kompetencer skal i spil.

Det kommer ikke af sig selv

Derfor drømmer jeg om, at bestyrelsen finder inspiration i det forslag til KU’s strategi, som Studenterrådet og Den Grønne Ungdomsbevægelse er kommet med. For hvor ville jeg ønske, at der havde været et obligatorisk, tværfagligt bæredygtighedsfag, da jeg startede på universitetet. Eller at pensum var gennemgået systematisk med bæredygtighed for øje. Eller at undervisere kunne få efteruddannelse i bæredygtighed, så man havde et fælles grundlag at arbejde ud fra.

Sådan nogle tiltag havde givet mig en større tro på, at min faglighed rent faktisk var vigtig for den grønne omstilling. At jeg var med til at sætte vigtige emner til debat.

LÆS OGSÅ: »Det gør mig faktisk rigtig bange, at ikke engang Københavns Universitet tager det her alvorligt«

Det er ikke, fordi det her indlæg skal handle om min studietvivl. Men når jeg ser, hvor laissez faire bestyrelsen håndterer de studerendes legitime kritik af en 2030-strategien, føler jeg mig stødt væk.

Og jeg tror ikke at jeg er alene. Københavns Universitet skal følge med tiden for at blive ved med at være en attraktiv institution for studerende. Ellers vil langt flere – ligesom mig – overveje andre veje. Det kræver en helt anderledes og nytænkende strategi at være et førende universitet i år 2023. Et universitet, som de studerende kan flokkes om og være stolte af. Det kræver at man tør være bannerfører for det økologiske gennembrud.

Seneste