Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Det kræver en mere kreativ tilgang til innovation og iværksætteri, hvis kvinder skal mobiliseres

Ligestilling — Køn og diversitet har glimret ved sit fravær i den hypede diskurs om innovation og entreprenørskab i Danmark. Det er på tide at få sat spot på de blinde pletter i ligestillings- og forskningslandskabet, og derfor forsøger vi at finde svar på en række centrale spørgsmål om emnet 8. marts.

Innovation og entreprenørskab cirkulerer som nye trylleord på den politiske scene og ses ofte som en redningsplanke for vækst og velfærd i det danske samfund. Tænk blot på de mange håb og forestillinger om den grønne omstilling, der nævnes i debatter om alt fra klima og energi til madspild og transport.

Måske har du set det populære tv-program, Løvens Hule, der nu i snart otte sæsoner i bedste sendetid har vist, at der er kønnede mønstre af insidere og outsidere både blandt løverne og de indbudte entreprenører.

Feminist Innovations

8. marts fra klokken 9.00-11.00 afholder Koordinationen for kønsforskning på Københavns Universitet arrangementet  Feminist Innovations på det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i Gothersgade 140, København K

Det er gratis men kræver tilmelding.

Du kan tilmelde dig hér.

Men indtil nu har køn og diversitet glimret ved sit fravær i denne hypede diskurs og praksis i Danmark. Måske har du set det populære tv-program, Løvens Hule, der nu i snart otte sæsoner i bedste sendetid har vist, at der er kønnede mønstre af insidere og outsidere både blandt løverne og de indbudte entreprenører. Som tv-seer lades man tilbage med et indtryk af, at kvinder og entreprenørskab hverken passer ind i programmets konstruerede machokultur – eller i innovations- og entreprenørlandskabet helt generelt.

Og det er ikke kun i Danmarks Radio, at kvinder og iværksætteri er svagt og skævt repræsenterede. Samlet set er kvinders aktivitet inden for iværksætteri blandt den laveste i OECD-landene. Herhjemme er blot 5 procent af alle danske kvinder mellem 18-64 år nye iværksættere sammenlignet med OECD-gennemsnittet på 8,4 procent.

En analyse fra Vækstfonden viser, at rundt regnet tre ud af fire nystartede A/S og ApS’er i 2021 blev stiftet af rene mandeteams og kun cirka 14 procent af rene kvindeteams. Og det mønster sætter sig også spor i investeringsgraden. I 2021 gik bare 1,7 procent af investeringerne til virksomheder med rene kvindeteams som stiftere, mens 89,5 procent gik til dem som udelukkende bestod af mænd, viser en analyse fra tænketanken Kraka.

Koster penge og menneskeliv

Disse blinde pletter i ligestillings- og forskningslandskabet sætter vi i Koordinationen for kønsforskning på Københavns Universitet spot på 8. marts, hvor vi bruger Kvindernes Internationale Kampdag til at rejse en række centrale spørgsmål til arrangementet ’Feminist Innovations’.

Her forsøger vi at finde svar på, hvordan der kan mobiliseres flere kvinder og underrepræsenterede grupper til entreprenørskab og på, hvordan der kan skabes en ny og mere inkluderende kultur i branchen. Og vi stiller spørgsmålet hvad er kønsforskningens bidrag og hvordan kan denne forskning knyttes tættere sammen med innovation?

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Til at hjælpe os har vi indbudt professor Londa Schiebinger fra Stanford University, der er direktør for det banebrydende projekt ’Gendered Innovations’. Projektet viser, at innovation og entreprenørskab i sin nuværende form både koster penge og menneskeliv på grund af forfejlede produkter og investeringer.

Samtidig peger konklusionerne på, at tingenes tilstand i rigtig mange tilfælde kan forbedres og forandres ved, at produkter og serviceydelser gøres mere inkluderende og svarer på behov, præferencer og adfærd hos forskellige brugere – og ikke kun hos den hvide, mandlige del af befolkningen, som hidtil har været det altoverskyggende fokus.

Vi håber, at arrangementet kommer til at sætte gang i nye tanker og initiativer både på KU og udenfor, for det er der i den grad brug for.

At ændre status quo kræver en ny kultur og nye billeder af innovation og entreprenørskab – og der er ingen tvivl om, at det kalder på en langt mere kreativ og kritisk tilgang, hvis kvinder og andre grupper skal mobiliseres til innovations- og entreprenørfeltet.

Seneste