Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Disputatforsvar

Med ord og ikke med slag. Teologi og historieskrivning i Henrik af Letlands krønike (ca. 1277)

billede:

Disputatforsvar — Disputatsforsvar ved lektor, ph.d. Carsten Selch Jensen I afhandlingen Med ord og ikke med slag, som er indleveret til forsvar for den teologiske doktorgrad ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 19. maj 2017, analyserer Carsten Selch Jensen selve fremstillingsformen i krøniken og søger derudover at klarlægge Henriks relationer til den bredere korstogsbevægelse i samtiden.

Info

Date & Time:

Place:
Det Teologiske Fakultet, aud. 9A-0-01, Karen Blixens Plads 16, 2300 København S.

Hosted by:
Det Teologiske Fakultet

Cost:
Free

Henrik af Letland er forfatteren bag en af de allervigtigste korstogs- og missionskrøniker fra 1200-tallet. Krøniken er i sig selv en fascinerende beretning om koloniseringen og kristningen af de hedenske folkeslag, der beboede de områder vi i dag kender som Estland og Letland. Gennem en intensiv missionsindsat understøttet af flere korstog blev disse områder efterhånden en del af en vesterlandsk kulturkreds. Samtidig behandler krøniken nogle helt centrale kapitler af dansk middelalderhistorie gennem skildringerne af Valdemar Sejrs togter til Estland (fx 1219 knyttet til legenden om Dannebrog) og danskernes forhold til svenske, tyske og ortodokst russiske kirkefolk og stormænd, som også søgte indflydelse i regionen på bekostning af de lokale folk selvstændighed og frihed.

I afhandlingen Med ord og ikke med slag, som er indleveret til forsvar for den teologiske doktorgrad ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 19. maj 2017, analyserer Carsten Selch Jensen selve fremstillingsformen i krøniken og søger derudover at klarlægge Henriks relationer til den bredere korstogsbevægelse i samtiden.

Opponenter ex officio:
Professor emeritus, Theol.Dr. Bertil Nilson, Institutionen för litteratur, idéhistoria & religion, Göteborg Universitet, Sverige
Professor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, Historisk institutionen, Stockholms Universitet, Sverige

Medlemmer af bedømmelsesudvalget: Professor emeritus, Theol.Dr. Bertil Nilson,  Göteborg Universitet, Sverige, professor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, Stockholms Universitet, Sverige, professor, dr.theol. Lauge Nielsen, Københavns Universitet (formand)

Opponenter ex auditorio kan melde sig til dekanen før forsvaret eller senest i pausen under forsvarshandlingen.

Afhandlingen kan frem til forsvaret downloades på fakultetets hjemmeside eller købes hos Academic Books, Søndre Campus.

Seneste