Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foreninger

HippoCampus - forening for fuldt hus og fuld plade

Foreninger — Fem psykologistuderende var trætte af klistrede dansegulve, høj musik og medstuderende, der gik hjem, så snart forelæsningen var forbi. Nu har de startet en brætspilscafé med masser af plads og tid til rolige samtaler.

Fra kælderen i bygning 1 på CSS høres der torsdag d. 05. maj lav musik og en sagte mumlen, og et håndskrevet skilt ved indgangen fører en langt ind under det gamle kommunehospital. Lydintensiteten stiger, og snart markerer balloner og et hav af mennesker, at HippoCampus’ åbningsfest er i gang.

Udenfor går livet ellers sin vante gang på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Eftermiddagssolen bader de rustikke bygninger i et varmt lys, og studerende slentrer stille og roligt til og fra universitetet. Umiddelbart virker den mørke kælder ikke tillokkende, men en sætning nederst på skiltet, får mange studerende til at skifte mening.

»Gratis drikkevarer til de første 100 gæster,«  står der.

Bar, balloner og billard

Fem kvinder står i baren og hilser på alle, der træder ind ad døren.

HippoCampus

Hvem: Alle studerende kan benytte sig af caféens faciliteter, men vil man være medlem af foreningen, skal man være psykologistuderende. Som medlem er man med til at drive foreningen ved eksempelvis at stå i baren.

Hvor: På CSS i kælderen i Bygning 1 (lokale 01.01.10).

Hvornår: Baren er bemandet alle hverdage fra 08 – 17.

Hvad så nu: Følg med på HippoCampus’ Facebookside og Instagram, hvor man kan sende en besked, hvis man ønsker at blive medlem.

»Velkommen til HippoCampus,« siger de i munden på hinanden og viser med store armbevægelser vej til ledige siddepladser. Alle er de medstiftere af den nye studenterforening, hvor hovedsageligt psykologistuderende kan slå sig ned, drikke en kop kaffe eller en øl og spille et brætspil.

»Men alle må meget gerne kigge forbi. Så længe, der er ledige borde, er alle velkomne!« siger Katrine Biune, der læser psykologi på andet semester og er forperson i og medstifter af foreningen.

Rundt om baren pynter grønne, nydudsprungne blade, og en blanding af gule og hvide ballonguirlander pryder det gamle kælderlokales loft. Langs væggene er der stillet sofaer frem, og i et mindre tilstødende rum falder man næsten over et billardbord og en stor reol.

Udødelige, farverige klassikere som Hint, Matador og Trivial Pursuit fanger øjet, men også mindre kendte, mere obskure spil er at finde på de bugnende hylder.

Overalt er studerende stimlet sammen om borde og brætspil. En gruppe unge kvinder sidder med spilleplader foran sig og øl i hænderne og snakker højlydt.

»Det er så fedt, at der er nogle, der har taget initiativet til det her,« siger den ene. »Og lokalerne er virkelig lækre,« tilføjer en anden, før de atter vender opmærksomheden mod spillepladerne.

Et socialt behov for brætspil

Katrine Biune og Annika Fogh Wittrup er henholdsvis forperson og næstforperson i HippoCampus, og sammen med tre andre psykologistuderende har de startet foreningen op fra bunden. Idéen opstod i efteråret, da Katrine Biune og flere af de andre medstiftere kun havde studeret psykologi i få måneder.

Her oplevede de, at deres medstuderende kort efter studiestart begyndte at gå direkte hjem efter forelæsningerne og kun mødte op på universitetet få dage om ugen.

»Det så vi som ret problematisk, for de eneste, vi har at dele vores studieoplevelser med, er jo dem, vi studerer med til daglig. Vi manglede helt klart et socialt fællesskab,« siger Katrine Biune og tilføjer, at undersøgelser har vist, at psykologistuderende er nogle af de mest stressede studerende i landet.

»Det er jo ikke en særlig sjov titel at have – især ikke, når man selv skal arbejde med stressede mennesker i fremtiden.«

Annika Fogh Wittrup ser den nye brætspilscafé som et supplement til de andre campus-caféer og festudvalg. HippoCampus har åbent alle hverdage, og selv når baren er ubemandet, kan de studerende låse sig selv ind.

»Vi manglede et sted, der ikke lukker kl. 16, og så har jeg det personligt sådan, at jeg måske er blevet for gammel til det klistrede dansegulv og høj musik. Jeg tror, at mange har det på samme måde, og at de måske har følt, at de manglede et sted for dem. Det har de så nu.«

»Og så lod vi os inspirere af stemningen på Bastard Café,« tilføjer Katrine Biune og refererer til den populære brætspilscafé i Indre By. »Når man laver en aktivitet sammen, er der meget mindre pres på. Brætspil lægger op til, at man har en samtale imens. Man kan lære et andet menneske godt at kende, mens man fordyber sig i spillet.«

Fra kælder til café på to måneder

Før HippoCampus gik i gang stod brætspilscaféens lokaler tomme og var bare kælder- og omklædningsrum. I dag er væggen imellem de to revet ned, og en hjemmebygget bar og adskillige møbler er kommet til. Renoveringen af kælderen startede i marts, og foreningens medlemmer har næsten arbejdet i døgndrift for at blive klar til åbningsfesten i dag.

»Fra marts og frem til nu har vi nok brugt et sted mellem 10 og 16 timer om ugen på at gøre alt klart,« siger Katrine Biune. Annika Fogh Wittrup nikker og fortæller, at hun alene på Facebook brugte omkring tre timer om dagen på at opstøve gamle møbler.

»Det er derfor, det er så fedt at stå her i dag og se det færdige resultat og se så mange glade mennesker. Det er helt genialt,« siger hun og kigger ud over de fyldte borde. »Det var virkelig vores frygt, at der ikke var nogen, der ville dukke op, så det er så rart at se, at der er mennesker hernede. Det var jo det, der var hele formålet.«

Hverken forperson eller næstforperson får lov at tale uforstyrret ret længe ad gangen, for konstant strømmer nye folk til, der vil lykønske de to medstiftere. Annika Fogh Wittrup får ud af det blå stukket en stor buket blomster i favnen, og Katrine Biune må snart hjælpe til med at lange øl og sodavand over disken til de mange tørstige spilgæster.

De første 100 gratis drikkevarer er for længst delt ud, men Hint-hungrende studerende står alligevel i kø langt ud på kældergangen.

Seneste