Foreninger: KU’s frivillige festede og fejrede hinanden

En kæde af festklædte historiestuderende chasserer hen over Karen Blixens Plads to og to i arm. Klokken er kun lidt over syv lørdag aften, men det tidlige oktobermørke og de berusede bevægelser i gellederne gør, at scenen lige så godt kunne have udspillet sig langt senere på natten.

»Stooop, vi skal lige nå at ryge færdig,« lyder det omme bagfra, og kæden gør holdt inden den røde løber, der er rullet ud foran bygning 11 på Søndre Campus.

Indenfor bliver aftenens hovedpersoner – de aktive i KU’s næsten 500 foreninger – modtaget af en strygerkvartet og højstilkede glas med mousserende vin. Gæsterne, der er kommet af med overtøjet, er ivrigt optaget af indbyrdes samtaler, og står klumpet sammen i grupper på den røde løber, der strækker sig igennem modtagelsesområdet til festsalen.

Aftenens gallashow går under navnet Studieliv22, og er universitetsledelsens måde at hylde de mange studerende, der er aktive i foreninger rundt omkring på universitetet.

Mathilde Hechmann studerer psykologi på KU, og har været med til at arrangere aftenens begivenhed.

»Det er megafedt at være med til at fejre frivilligmiljøet. Vi håber også, at festen kan udvide folks horisont, så de kan se, hvor stor diversitet der er i foreningslivet på KU,« siger hun og tilføjer: »Og så har vi fået prorektor Kristian Lauta til at optræde i en guldblazer, så det kunne ikke være bedre.«

Mathilde Hechmann står foran et stort lærred ved indgangen til festsalen, hvor gæsterne kan sætte et håndaftryk i en farve, der matcher det armbånd, de hver især har på, og indikerer, hvilken type forening de er aktive i. Der er klart flest lyserøde håndaftryk, de sociale foreninger, men også de kulturelle, faglige og politiske foreninger er repræsenteret med henholdsvis gule, grønne og blå armbånd.

To smilende og velklædte førsteårsstuderende poserer i bedste gallastil ved en fotovæg med 150 foreningslogoer. Hannah Krohn Thrane og Christian Thomsen læser begge jura på første semester, og er aktive i foreningen Kvindelige Jurister.

»Vi er nok lidt for nye til at sige noget generelt om frivilligmiljøet på KU, men vi glæder os til at finde ud af mere om det. Vi har ikke rigtigt nogle forventninger til denne aften. Ud over, at vi håber, der er noget gratis alkohol, som vi kan gøre brug af,« siger Christian Thomsen.

Det er der.

Støj før stormen

Indenfor i salen lægger en afdæmpet basrytme bunden i ambiancen, mens jakkesæt og gallakjoler allerede så småt er i bevægelse. Folk bumper rytmisk ind i hinanden for sjov, selv om hverken show eller musik for alvor har taget fat endnu. Folk griner, snakker og hænger om halsen på hinanden, mens salen langsomt fyldes.

Oppe foran scenen står Steffen Sjørslev fra Konservative Studerende og Cecilie Barrett fra Konservative Jurister opslugt i samtale. De læser henholdsvis datalogi-økonomi og jura, og har forsynet sig med både fadøl, bobler, rødvin og snacks. Scenekanten bruges som bord.

»Vi er glade for, at Lauta kommer senere, for han har glemt vores logo ude på den lille logovæg. Det gør han altid. Alt hvad Københavns Universitet foretager sig, holder bare de konservative stemmer langt uden for indflydelse. Det gør de også i aften,« siger Cecilie Barrett. Steffen Sjørslev griner og nikker.

Cecilie Barrett understreger dog, at det ikke kun er modgang, de konservative møder på KU: »Lokalt på Det Juridiske Fakultet er der rigtigt god opbakning. Vi har en fremragende studievejleder, der hedder Karen, som hjælper os. Karen er en legende. Hun er så sød og rar og motiverende og hjælpsom, også med praktiske ting. Hun er guld værd.«

Trods værtens logo-forglemmelse falder der også ros af fra de to konservative:

»Jeg synes, det er rigtigt flot, at der bliver holdt sådan en aften for os. At der bliver sat pris på os. Vi har været aktive under corona-lockdown, hvor der jo har været lidt småt med aktiviteter. Det, at de anerkender vores indsats i den periode føles rigtigt rart.«

Steffen Sjørslev nikker:

»Man kommer kun så langt med penge. Det betyder meget, at universitetet anerkender, at frivillighed og foreningsliv er en del af universitetets ånd. De ønsker, at vi skal have et fedt socialt miljø, og det bakker vi op om,« siger han og kommer med en forudsigelse:

»Vi har ikke nogen forhåbninger om at modtage en pris. Vi er jo politiske, og bliver som sagt altid udeladt. Vi må bare gå i baren og få en ekstra øl i stedet.«

»Spil noget med Slayer«

Lyset i salen dæmpes, og en følsom akkord slås an på en akustisk guitar. Et medlem af publikum ser sit snit til at komme med en anonym opfordring fra mørket:

»Spil noget med Slayer.«

Ønsket efterkommes ikke af aftenens første optrædende sangerinden Sofie1998, der er kendt fra DR’s Karrierekanonen. I stedet fyrer hun godt op under et allerede tændt publikum med tunge basprægede numre og energisk dansksproget vokal. Der danses i salen fra første nummer.

Efter tre numre overlader hun scenen til aftenens konferencier, prorektor Kristian Cedervall Lauta, der træder ind på scenen iført guld-blazer.

»I aften handler om at sige tak,« siger han og slår ud med armene, inden han skåler med salen, og vender sig om for at tage en selfie fra scenen med publikum i baggrunden.

»Aktive studerende er det kit, der binder universitetet sammen,« råber han fra scenen til et blandet bifald. Kittet er lidt løst i det. Mange i salen har benyttet opholdet i musikken til at gå i baren, og de tilbageblivende virker mere interesserede i deres samtaler end i begivenhederne på scenen.

Under en tale fra en repræsentant for Studenteroprøret ’22 bliver snakken blandt publikum næsten overdøvende, selv om flere i salen forsøger at tysse på deres medstuderende. Publikum kompenserer for det manglende fokus ved at skåle højlydt igen til talerne, hver gang chancen byder sig.

Aftenens første pris er kickstart-prisen, der går til en forening, der er opstået under corona-nedlukningen. Den uddeles af Trine Winterø, der er prodekan for innovation og samfundsrelationer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet sammen med Sørine Meusling Gadegaard, der er psykologistuderende og medlem af Studiemiljørådet. Trine Winterø nævner adskillige af de opslag fra foreninger, hun hver dag ser på Panums opslagstavler; IMCC Grønland, Sexexpressen, forskellige fodboldhold. Der jubles pletvist blandt repræsentanterne for de nævnte foreninger i publikum.

Prisen går til brætspilscaféen Hippocampus, der modtager et trofæ og en check på 5.000 kroner.

Næste pris er fælleskabsprisen på 5.000 kroner, der præsenteres af prodekan for uddannelse på det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sara Hagemann og Andrias Nolsøe Jacobsen, der er fysikstuderende og medlem af Studiemiljørådet. Den går til foreningen ToRS på tværs, der er en faglig studenterorganisation på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Modtageren løfter trofæet over hovedet og høster et brølende bifald til den korte takketale:

»Der er ikke så meget at sige. Vi har vundet, fuck jer!«

Liv og glade dage

I showets pause er aftenens vært, Kristian Lauta, i godt humør bag scenen:

»Publikum er lidt svære at holde styr på, men det er dejligt, at der bobler af liv og glade dage. Det er jo meningen, at det skal være en fest for dem, så hvis vi får det, er jeg glad.«

Arrangementet Studieliv22 er indtil videre tænkt fra ledelsens side som en enkeltstående begivenhed:

»Efter corona har der været et ekstraordinært behov for et boost af foreningslivet, hvor mange af vores foreninger har kæmpet med at få det til at fungere. Fra universitetets side kan vi levere undervisning, lokaler og excellence, men det der i virkeligheden binder os sammen er, at man har gode kammerater og stærke fællesskaber, som gør, at man cykler ind på universitetet med et smil på læben, selv om det regner mandag morgen.

Studieliv22 er et forsøg på at sige tak for den kæmpe indsats, som særligt de foreningsaktive studerende har ydet, efter vi er kommet tilbage fra corona.«

Liv og glade dage i anden potens

Pausen i showet varer næsten tre kvarter og publikum går i baren. Den er fri.

Anden halvdel af showet begynder med en optræden fra de musikstuderendes klassiske kor MUKO, hvis dirigent indtrængende og gentagne gange beder om stilhed under den klassiske sang. Hun tilføjer, at der i første stykke Yndigt dufter Danmark af Svend Schultz er tale om synæstesi, fordi duften ligefrem hvisker til tilhøreren. Hun vender sig om, og stilheden indfinder sig kortvarigt indtil en fra publikum skråler

»SY-NÆ-STE-SI«.

Koret viser dog ikke tegn på irritation, og synger så selv de mest feststemte i publikum taber mælet for en stund.

Under de efterfølgende taler om fælleskabets værdi og mangfoldighed kan publikums energi næsten ikke holdes nede.

Kirsten Busch Nielsen, der er dekan på Det Humanistiske Fakultet, og Kevin Hangaard Olesen, der er samfundsfagsstuderende og medlem af Studenterrådets forretningsudvalg, uddeler aktive studerendes pris på 25.000 kroner til foreningen Helgas venner, der står bag studiecaféen på Saxo Instituttet.

Aftenens sidste pris er Studiemiljøprisen på 25.000 kroner, der uddeles af Kristian Lauta sammen med Signe Berner Johansen, der er studenterrepræsentant ved KU’s uddannelsesstrategiske råd. Modtager er Ulrik Lundager Kristensen, der er forperson for Østeuropastudiers fagråd og initiativtager til Ukrainefestival. En festival, der sætter fokus på Ukrainsk kultur og historie.

Ulrik Lundager Kristensen slutter sin tale med en hævet knytnæve og et »Slava Ukraini,« og giver langt om længe et sitrende publikum fri til at feste igennem til musikgruppen The Jerryz, der er sidste punkt på programmet inden aftenens hovednavn, Artigeardit.

Fælleskabet har igen frie tøjler til at omfavne sig selv uden masker, sprit og afstandskrav.