Borgerlige studerende: Kære venstreorienterede. Tak for responsen. Nu ved vi, vi har ret

Kære venstreorienterede. Tak for responsen. Nu ved vi, vi har ret.

Størstedelen af de arrogante og usaglige kommentarer, der er kommet i kølvandet på Uniavisens artikler, understøtter vores pointe om et lukket og ensidigt studiemiljø på Københavns Universitet, hvor der kun er plads til de ‘politisk korrekte’. Så tak for dem. Det er en noget nær totalitær tankegang, når alle holdninger, der divergerer fra ens egne, kategoriseres som ‘diskriminerende’ og ‘krænkende’. Dermed lukker man de facto ned for den frie samtale. Flot, demokratisk gestus.

LÆS OGSÅ: Det kan være svært at ytre sig som borgerlig på knaldrødt fakultet

Det, der provokerer mest, er de ubegrundede påstande om, at vi ikke tør stå ved vores holdninger og tage imod kritik, og dernæst selvfølgelig de voldsomme antydninger om racisme og transfobi.

Det første er jo decideret åndssvagt, da vi slet ikke var stødt på problemet, hvis det ikke var, fordi vi netop er åbne omkring vore holdninger og synspunkter og dermed selvfølgelig ikke har noget imod at blive udfordret på vores standpunkter. Det andet er decideret langt ude. Men det bekræfter os til gengæld i den grad om det usunde studiemiljø, der findes på universitetet.

Som når Søren Bøgh Sørensen i et debatindlæg til Uniavisen gentagne gange antyder, at grunden til, at vi har oplevet dårlig behandling og social udstødelse, må være, at vi har holdninger, der tangerer transfobi og racisme.

LÆS OGSÅ: Borgerlige studerende, overvej, om kritikken af jer er berettiget

Det er utroligt, at man kan få sig selv til at skrive sådan noget uden vide, hvad man taler om, men det illustrerer fint problemet:

Søren Bøgh kender ikke vores forskellige holdninger til forskellige politologiske problemstillinger. Men i og med, at vi definerer os som borgerlige, kategoriseres begge vores politiske indspark per automatik som hadefulde eller diskriminerende – og denne behandling udsættes mange borgerlige altså for på daglig basis.

Det er en meget farlig og kontraproduktiv tankegang, såfremt man ønsker et frit studiemiljø og plads til mangfoldighed i den akademiske og politiske diskussion. Det er en tilnærmelsesvist totalitær tankegang at kategorisere alt andet end ens egen politiske overbevisning som ‘diskriminerende’ og ‘racistisk’ uden at forholde sig til, hvad holdningerne rent faktisk består i. Og desværre er det meget typisk for den måde, folk vælger at reagere på vores udtalelser på.

Søren Bøgh Sørensen nægter også at se realiteterne i øjnene i resten af sit indlæg:

Han skriver, at hvis vi vil have et åbent, kritisk og progressivt universitet i Danmark, bliver vi nødt til at skifte fokus over på emner som fx, hvor mange forskningsmidler der uddeles til hvilke projekter, hvad der undervises i, og hvilke tekster der er på pensum, samt det helt afgørende spørgsmål om studenterdemokratiets tilstand i dag.

Når vi har et fakultet, som består af mere end 80 procent venstreorienterede, som med ord som “inklusion” ønsker at politisere universitetet ved at give særrettigheder til minoriteter, dræbe den frie forskning, ved at lukke forskningscentre og kræve alt forskning centreret om verdensmålene, og samtidigt ønsker at lukke munden på de studerende, som ikke har samme holdning, som de selv har, så kan vi tale om et helt afgørende spørgsmål om universitetets studenterdemokrati.

Når der årligt kun vælges én studenterrepræsentant til bestyrelsen, som skal sidde der i to år, så det bliver til flertalstyranni og ingen mindretalsbeskyttelse, og når pensum i højere og højere grad dikteres af den voldsomt dominerende venstrefløj på fakultetet, så kan vi tale om et problem i forhold til studenterdemokrati.

Men Søren Bøgh er ikke ene om at komme med usande og tilnærmelsesvist injurierende påstande om diskriminerende og racistiske holdninger. Omend det som sagt illustrerer pointen fint om en fordomsfuld og intolerant venstreorienteret kultur, er det tragisk, at man er så hurtig til at fyre sådanne påstande af uden at have noget som helst at have det i.

Det er en borgerlig mærkesag at kæmpe for individets rettigheder og dermed naturligvis også imod diskrimination og deslige. Hvis en person udtaler sig racistisk eller på anden måde diskriminerende, bør man påpege og bekæmpe det. For det er gennem umærkelige og ’uskyldige’ generaliseringer om andre menneskers religion, kultur, etnicitet eller køn, farlige og voldelige tendenser kan vokse frem. Derfor forekommer det da også helt skørt at blive mødt med beskyldninger om netop racisme, når det ligger så langt fra vores politiske ståsted som muligt.

LÆS OGSÅ: »Det er okay at lukke ned for holdninger, der undertrykker andre«

Det ville være super fint, hvis vi blev kritiseret på vores holdninger og udtalelser. Problemet er, at vi ikke får lov til at dele dem eller indgå i diskussioner uden at blive tysset på, stemplet som usympatiske eller på anden vis ekskluderet fra debatten, sociale sammenhænge eller lignende.

Det er ikke det, at folk er uenige med os, som vi kritiserer. Det er det, at vi ikke har lov til at ytre os fordomsfrit og åbent i et sundt debatmiljø. Det er det, at Søren Bøgh slet ikke ved, hvad vi har sagt eller mener, men alligevel kommer med nogle konklusioner og voldsomme beskyldninger på baggrund af vores politiske ståsted.

Det resulterer i, at vi skaber et universitet med ét stort ekkokammer, hvor holdninger, som ikke stemmer overens med venstrefløjens, lukkes ude, stemples som usympatiske og gemmes væk. Det er ikke sund debatkultur. Det er ikke et sundt universitet. Vi vil gerne udfordres på vores holdninger, men vi får ikke engang lov til at ytre os.

Vi er ikke ofre. Vi er ikke krænkede. Men vi observerer et studiemiljø, hvor der tilsyneladende kun er plads til folk, der befinder sig til venstre for midten. Det dræber den frie samtale, det dræber den akademiske frihed, det lukker ned for nytænkning og originale idéer, og det er så langt væk fra det, som er selve grundtanken med universitetet.

Vi siger tak for debatten og håber, den har givet stof til eftertanke hos mange af de venstreorienterede, som har vænnet sig til, at være en del af et stort, dominerende flertal på Københavns Universitet.