Skal du skrive speciale i 2021? Kan du godt lide guld? Så læs med her

Vidste du godt, at Københavns Universitet siden 1762 har haft sin egen tradition for at fejre en lille gruppe studerende, der har skrevet en pokkers god opgave med en medalje af guld eller sølv? På den måde har vi vores eget guldrandede 12-tal.

Det foregår sådan, at det akademiske råd på hvert af de seks fakulteter bestemmer, hvilke aktuelle spørgsmål de gerne vil have deres studerende til at besvare til højeste akademiske niveau, og de prisopgaver offentliggøres så ved Københavns Universitets årsfest.

I år var årsfesten, som vi kender den, aflyst på grund af covid-19. Men den 6. november 2019 udskrev Københavns Universitet 26 prisopgaver, der kan besvares af studerende eller nyuddannede, der har afsluttet deres uddannelse inden for de seneste tre år.

Der er god tid til deadline. Besvarelserne kan skrives når som helst i løbet af 2021 og skal afleveres senest den 17. januar 2022 kl. 12.00.

Prisopgave eller speciale

Prisopgaven må ikke være blevet bedømt tidligere, men prisopgaven kan tælle som et speciale.

Eller som der står i Videnskabsministeriets bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser af 24. juni 2012: »Universitetet kan for den enkelte uddannelse fastsætte, at en prisopgave kan konverteres til et speciale. En prisopgave, der har fået guldmedalje, konverteres til karakteren 12.«

Vinderne af guld- og sølvmedaljer bliver hyldet ved årsfesten i november 2022. Historisk har prisopgaverne fungeret som springbræt for en akademisk karriere, men siden ph.d.’en blev indført i 1980’erne, har betydningen været faldende. Til gengæld har guldprisen været stigende.

Klima og corona dominerer

Det er ikke sædvane, men under overskriften ‘klima og bæredygtighed’ er i år udskrevet en tværfaglig prisopgave, som opfordrer studerende til at skrive i grupper, fordi (citat fra opgavebeskrivelsen):

»Den samfundsmæssige transformation, vi står overfor, skal kombinere viden om globale miljøforhold med kulturelle, etiske, politiske, sociale, juridiske, økonomiske, teknologiske, sundhedsfaglige og naturvidenskabelige indsigter.«

Ellers fylder prisopgaverne ikke ret meget på de våde fakulteter. Sundhedsvidenskab har ikke udskrevet nogen i år, mens Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet har en enkelt på plakaten. Også den handler om grøn omstilling, og her er der fokus på fødevareproduktion og forbrugeradfærd.

Årets store prisopgave-udskrivere er Samfundsvidenskab (otte prisopgaver) og Humaniora (ni prisopgaver).

På Samfundsvidenskab skal syv af otte prisopgaver direkte handle om den krise, der mere end noget har defineret 2020: Corona.

Et par nedslag:

Institut for Antropologi ønsker ‘En analyse af stigmatisering, skyld og skam under coronakrisen’, Sociologisk Institut efterlyser ‘En analyse af hverdagsliv og omgangsformer under COVID-19 krisen’, og mon ikke også den opgave, der udgår fra Økonomisk Institut (‘En analyse af de økonomiske konsekvenser af samfundsmæssige kriser’) meget vel kan komme til at handle om pandemien?

Også på Søndre Campus er der højaktuelle emner i spil.

Det Juridiske Fakultet ønsker fx en undersøgelse af ‘De retlige rammer for gennemførelse af klimalovens mål’.

En anden opgave, ‘Strafudmåling og retssikkerhed’ handler om lovovertrædelser som gadevold og våbenbesiddelse, hvor der i 2020 er indført skærpede straffe ved forbrydelser begået i særlige strafzoner.

På Det Humanistiske Fakultet ønsker Institut for Kommunikation »på baggrund af erfaringer fra Coronakrisen en undersøgelse og empirisk baseret diskussion af, hvilke roller medie-, informations-, eller kulturinstitutioner kan have i forbindelse med uventede og omfattende krisesituationer.«

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier kunne tænke sig »en religionssociologisk analyse af Covid-19-pandemiens eventuelle betydning for udvalgte aspekter af det religiøse liv.«

Teologerne har tre prisopgaver i år, fx ønskes »En undersøgelse af digitalisering som udfordring til en udvalgt systematisk-teologisk problemstilling.«.

Du kan se alle årets opgaver her.